Klinikker
Birthe Lorentsen
ved
Aalborg
Else Maria Olesen
ved
Ribe
Helle Hjardemaal Holfort
ved
København
Ingrid Larsen
ved
Ulfborg
Margit Sandvang Larsen
ved
Ă…rhus
Danmarkskort
Elevfortælling
En solskins historie
Mathias har altid været, det man vil betegne som en nem dreng, og med en masse mod på livet.
Da han var knap et ĂĄr gammel fik han for første gang lagt dræn i begge øre, hvilket siden hen er blevet til i alt 6 gange. Hans mønster er at han ca. har mellemørebetændelse 3 – 5 gange om ĂĄret, som hver gang er blevet behandlet med antibiotika.
Da Mathias starter i børnehave, går der ikke længe før, personalet gør os opmærksom på at de har tanker om at Mathias muligvis er farveblind, samt har han meget svært ved at lære bogstaver. Mathias bliver via PPR, indstillet til talepædagog, som han profiterer af, samt får vi ham undersøgt for om han er farveblind, hvilket øjenlægen afviser.
Mathias starter i sommeren 2006 i børnehaveklasse i en Kommunal skole, hvor han hurtig falder til og får en masse venner. Ved skoleårets udgang, taler vi med klasselæren, som fortæller os at han ligger i den lave ende af klassen, indlæringsmæssigt, men at hun i øvrigt ser at der en del andre der også gør dette, og derfor ikke ser noget grund til at han skal gå børnehave klassen om.
Ca. 1/3 del henne i 1. klasse, får vi at vide at hans klasselærer er bekymret for ham, hun synes ikke at han trives og lære det han skal, der afholdes et møde, hvor der er en speciallære til stede, som har haft ham nogle timer hver uge. På dette møde får vi en klar udmelding fra hans klasselærer som synes vi skal lade ham gå børnehaveklassen om igen, gerne med det samme. Dette vil vi imidlertid ikke være med til og beslutter os i stedet at sætte alle sejl ind herhjemme, idet vi bestemt har den overbevisning at Mathias godt kan.
I januar 2008, starter Mathias på en kur med Eye Q, som han i øvrigt, nu et år efter stadig får hver morgen. Samtidig kommer jeg i kontakt med Margit fra Lydbehandlingen. Hun tager åbent imod os, og en langsom behandling hos hende starter.
Mathias synes det er sjovt at komme hos Margit og glæder sig hver gang, til at skulle læse for hende og prøve om han kan høre lydene. Den første lydprøve gĂĄr ikke godt, han har svært ved at høre mange af lydene, men ved hjælp af Margits metoder og redskaber, bliver hans hørelse bedre for hver gang vi er hos hende. Margit fortæller os at han er orddøv, - altsĂĄ hører han ikke bogstaverne i den korrekte rækkefølge, eks. hvad starter ”agurk” med, Mathias ville svare K og ikke A. Hver morgen vĂĄgner han med den cd som han har fĂĄet af Margit. Vi læser meget med ham, vi leger bogstaver, vi laver vores egne smĂĄ spil med store og smĂĄ bogstaver, vi køber en stor tavle, hvor han kan skrive pĂĄ, vi læser makrel læsning, ja, vi gør i det hele taget rigtig meget.
I februar 2008 bliver vi kaldt til møde pĂĄ skolen igen, de vil gerne have lov til at lave en psykolog undersøgelse pĂĄ Mathias, idet de ikke mener at han er aldersvarende udviklet med hans klassekammerater. Efter at have rĂĄdført os med en ven, som er psykolog og har arbejdet med børn i mange ĂĄr, bliver vi enige om at sige ja, tak, men de skal udføre en bestemt test – Wisc, samt vil vi have udleveret resultatet inden mødet hvor vi vil fĂĄ svaret. Skolen stejler lidt, ”de er nok ikke vandt til forældre som sætter krav i sĂĄdanne situationer”. Men de indvilger og Mathias bliver nu ”hevet” igennem en psykolog test. PĂĄ sidelinie har min mand og jeg hele tiden fĂĄet bistand fra venner, en psykolog vedr. testen, en socialrĂĄdgiver vedr. vores rettigheder, samt Margit vedr. det pædagogiske. Noget af testresultatet fĂĄr vi tilsendt og vores psykolog ven gennemgĂĄr den med os, resultatet er klart: vores søn er ikke dum, ej har han ADHD (som han ogsĂĄ blev testet for), han er tværtimod klog pĂĄ en del af de udviklingspunkter, som er blevet testet. SĂĄ til mødet med skolen er meldingen klar fra skolepsykologen, Mathias vil ikke profitere af at gĂĄ et ĂĄr om i 1. klasse, som hans klasselære ogsĂĄ havde forslĂĄet. Tværtimod, mente hun at skolen, skulle se at fĂĄ indført nogle redskaber til ham i undervisningen.
Mathias går nu i 2. klasse, han sidder sammen med de andre børn i klassen, men har så derudover en lille bås, som han kan gå over i eller hans nye klasselærer (som vi i øvrigt har et super godt samarbejde med), kan bede ham om at gå derover. Derudover har han mulighed for at tage sin mp3 på, når han skal koncentrere sig.
I august 2008, blev Mathias opereret i ørene på sygehuset, han havde igennem hele foråret 08 haft 5 mellemørebetændelser, hvilket jeg anså som unormalt, derfor blev vi henvist til sygehuset. Det vidste sig at der sad et dræn i begge øre, som var groet fast i mellemøret, hvilket var med til at vedligeholde en mellemørebetændelse. Mathias har ikke haft ondt eller betændelse fra ørene siden. Dog er vi så løbet ind i et nyt problem idet, han nu høre alt, og jeg mener virkeligt alt. Han har jo aldrig lært at sortere i lydene pga. mellemørebetændelserne, så det giver ham nogle raseri udbrud og frustrationer, som er nye. Vi har fået koblet en hørekonsulent fra kommunen på ham, som vi altid kan kontakte. Pt. skærmer vi ham når det bliver for meget larm som han ikke kan rumme.
Som det nyeste er jeg begyndt at tænke over hans kostsammensætning, jeg udelukker så meget hvidt sukker og mel, som muligt, samt får han kun små mængder mælk, i håb om at det også kan hjælpe ham lidt.
I morgen skal vi til endnu et møde på skolen, jeg ser frem til det, men gruer også en anelse, for ser skolen nu også det som vi ser!!!!
Det har været en hård kamp for os forældre, ikke mindst psykisk hårdt, vi har grædt med vores søn og glædet os, når vi gang på gang blev bekræftet i det vi så.
Det er en synd og skam, at forældre, så absolut skal være psykiske robuste, samt besidde en vis portion stædighed, for at kæmpe mod det offentlige skolesystem. De skulle i stedet være en medspiller, dette skete først for os i foråret 2008.
Mathias har knoklet de sidste par år, han har rykket sig helt vild, fra at ligge på lus trin 3 i efteråret 06, til at ligge på lus trin 11 i efteråret 08, sådan min dreng, du gør din far og mor stolte hver eneste dag.
Fortalt af Pernille Blomquist
Januar 2009