Seneste elevfortælling
Fra "hokus-pokus" til logik

David har fået meget mere ”gå-på-mod”

Læs mere her


Hørelse og høreprøve

Teorien om hørelsens betydning for indlæring

Hørelsen kan defineres som hjernens evne til at opfange og integrere nerveimpulser, som opstår i de små fimrehår i ørets snegl, efter at fimrehårene er sat i bevægelse af lydbølgerne. Hørelsen sover aldrig.

Høreprøve og formål

Formålet med høreprøven er at finde ud af, om der er en forskel i hørelsen mellem højre og venstre øre. Til dette bruger vi et audiometer, som er et specielt måleudstyr, der kan måle hørelsen.

Høreprøven udføres med forskellige frekvenser (Hz/toner) på forskellige lydniveauer (dB). Resultatet vises i et skema for at se, om der er balance højre og venstre øre imellem. Det vil sige, om man kan høre det samme i begge ører.

Hvis der er en forskel på hørelsen højre og venstre øre imellem, betyder det, at det ene øre hører bedre end det andet. Det øre, der hører bedst, vil høre lyden et split-sekund før det andet. Det må betyde en form for ekko-dannelse eller uklar opfattelse af det sagte. Man kan derfor have problemer med at målrette hørelsen. Det  kan også betyde, at man har tendens til at opfatte alle lyde og dermed kommer til at virke ukoncentreret. Eleven kan opleve at være hægtet af og miste vigtig information. Disse elever har meget brug for ro i indlærings-situationer og ved lektielæsning.

Man kan også tale om en langsom eller "doven" hørelse, hvor eleven ofte siger ”hvad” blot for at få ro til at gentage sætningen inde i sig selv. Ved en høreprøve vil man ofte skulle vente lidt på svar fra eleven.

Andre igen kan være meget følsomme overfor lyd – her kan visse lyde gøre ondt eller være ubehagelige. Disse elever kan være meget anspændte.

I sagens natur kræver det utrolig stor koncentration fra disse elever for at følge med i en skoleklasse med mange elever. Nogle vil prøve at følge med, så godt de kan, og være meget trætte efter skoletid. Andre sidder og drømmer, mens andre igen giver op og bliver tit betragtet som urolige.

Hørelsen bliver sjældent eller aldrig givet som forklaring på eventuelle indlæringsproblemer – herved overser man problemerne med høreforskellen.

 

Mere om hørelsen..........

Ved en høreprøve bruger man især to udtryk; deciBel (dB) og Hertz.

Det menneskelige øre kan opfatte lyde fra ca. 20 svingninger pr. sekund (20 Hz) til ca. 20.000 svingninger pr. sekund (20.000 Hz).

DeciBel (eller dB)-skalaen bruges over hele verden til at måle lydniveauet eller styrken eller kraften. Skalaen bruges til at bestemme, hvor høj lydtrykkets intensitet er i alle de frekvenser, det menneskelige øre kan opfatte. Samtidig kompenserer skalaen for, at vi ikke kan høre alle frekvenser lige højt. Normalt kan vi bedst høre mellemtoneniveauet - det er i det niveau, de fleste taler.

Hertz er måleenheden for frekvenser og fortæller, hvor mange gange en lydbølge svinger i sekundet. Jo færre svingninger pr. sekund, jo dybere er den tone, man kan høre. Jo flere svingninger pr. sekund, jo lysere tone.